Tirsdag 7. oktober kl. 18:45
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis adgang, støt din biograf. Sprog: dansk Pause: 20 minutter Forelæser: havmiljøforsker Stiig Markager Havet omkring Danmark lider. Rødspætter og skrubber er væk, ålen er ved at uddø og stenbiderrogns varsling af forårets komme er en fjern erindring. Stenbideren er sammen med torsken så nedfisket at alt fiskeri nu er forbudt. Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen. Årsagen til dette sammenbrud er at vi altid har brugt havet som losseplads. Det gik godt så længe danskerne spillede en mindre rolle i landskabet, men de sidste 150 år har vi overtaget kontrollen med alle naturens processer. Siden ca. år 1900 har vi tilført havet så mange næringsstoffer – fosfor og kvælstof – at havets økosystem er bukket under. Engang, for 50 år siden, var det både spildevand fra byerne og landbrugets udledninger som var problemet. I dag er det landbrugets udledninger af kvælstof som er årsagen. Vi er det mest opdyrkede land i verden – i høj grad for at kunne brødføde vores mange millioner husdyr. Skove, søer og moser er væk, markerne er drænet og vandløbene er lavet om til kanaler hvis de ikke er lagt i rør. I 2024 blev der indgået en historisk aftale – den grønne trepartsaftale – som for først gang i 6.000 år lægger op til at vi som danskere stopper med at udvide landbrugsarealet, ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads. Det giver håb og er i vores historie et vendepunkt som trækker tråde tilbage til skabelsen af Grundloven og til den folkeoplysning der blev grundlagt i 1800-tallet af bl.a. N.F.S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher. I foredraget vil du høre om havets tilstand i 2025, udviklingen over mere end 100 år, hvordan næringsstoffer virker på naturen og hvordan mænd som Grundtvig og Blicher har formet vores liv og landskab. Læs mere på ofn.au.dk/abstract/166. Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. __ *Note fra arrangørerne ved Aarhus Universitet: din lokale biograf har generøst stillet biografsal og personale gratis til rådighed for denne visning. Støt dem meget gerne økonomisk ved fx at benytte deres café/kiosk. OM FOREDRAGSSERIEN: Foredraget streames live fra Søauditorierne i Aarhus og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet i samarbejde med flere hundrede lokationer landet over. Foredragsserien er støttet af Carlsbergfondet. Foredraget varer to timer inkl. en pause på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt under foredraget af publikum via SMS. Foredraget er og bliver ikke offentligt tilgængeligt på internettet.

Tirsdag 21. oktober kl. 18:45
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis adgang, støt din biograf. Sprog: dansk Pause: 20 minutter Forelæser: zoofysiolog Tobias Wang ”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. ”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem. Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold. Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2019. Læs mere på ofn.au.dk/abstract/167. Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. __ *Note fra arrangørerne ved Aarhus Universitet: din lokale biograf har generøst stillet biografsal og personale gratis til rådighed for denne visning. Støt dem meget gerne økonomisk ved fx at benytte deres café/kiosk. OM FOREDRAGSSERIEN: Foredraget streames live fra Søauditorierne i Aarhus og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet i samarbejde med flere hundrede lokationer landet over. Foredragsserien er støttet af Carlsbergfondet. Foredraget varer to timer inkl. en pause på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt under foredraget af publikum via SMS. Foredraget er og bliver ikke offentligt tilgængeligt på internettet.

Tirsdag 28. oktober kl. 18:45
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis adgang, støt din biograf. Sprog: dansk Pause: 20 minutter Forelæsere: bioinformatiker Mikkel Heide Schierup og arkæolog Felix Riede Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set. Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os. Læs mere på ofn.au.dk/abstract/168. Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. __ *Note fra arrangørerne ved Aarhus Universitet: din lokale biograf har generøst stillet biografsal og personale gratis til rådighed for denne visning. Støt dem meget gerne økonomisk ved fx at benytte deres café/kiosk. OM FOREDRAGSSERIEN: Foredraget streames live fra Søauditorierne i Aarhus og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet i samarbejde med flere hundrede lokationer landet over. Foredragsserien er støttet af Carlsbergfondet. Foredraget varer to timer inkl. en pause på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt under foredraget af publikum via SMS. Foredraget er og bliver ikke offentligt tilgængeligt på internettet.